Hold kæft, hvor er den mand dog øretæveindbydende. Christian snakker kun om erotik og om sin permanente stådreng. Barndomsvennen Kim er den stille type - et solidt skaffedyr, der elsker sin familie og knokler røven ud af bukserne for at være foran sine rivaler i firmaet.

Disse to smilende jakkesæt mødes hver onsdag til det ultimative mandespil - squash. Samtidig tjener det som alibi for den altid liderlige Christians sexuelle sidespring. Opslugt af sin dobbeltverden insisterer han på vennens støtte til at bedrage sin fordrukne kone og lade sig beruse i sin elevator-elskerindes pirrende verden.

Squash af britiske Andrew Payne (Midsummer Murder, Pie in the Sky, Lovejoy) er et frontalangreb på mandens sidste bastion, den kammeratlige snak i ly af træningshallens omklædningsrum. Den debuterende instruktør Pernille Sørensen så stykket sammen med skuespiller Claes K. Bang (Anna Pihl, Lærkevej) ved teaterfestivalen i Avignon, Frankrig og måtte bare sætte det op i Danmark.

Det er blevet til foruroligende og mærkværdigt afslørende teater. Med Jens Gotthelf (Aalborg Teater, Det Kgl. Teater, Folketeatret) som sin modpol, fører den ulideligt selvhævdende supertyr os ind i et overfladisk, skræmmende og dyriske univers, hvor kun det næste knald tæller. Opsætningen bakkes fremragende op af en minimal scenografi, effektiv brug af lys, lyd og koreografi og Claes Bangs adrenalinpumpende work-out musik.

Squash handler ikke blot om moral og umoral, om loyalitet og troskab, for så ville det være ulidelig fingerpegeri. I stedet sætter det mænds urgamle kamp om at vinde, avle og overleve effektivt på spidsen.

I denne modsætningsfylde verden har løgn og dobbeltmoral kronede dage. Ånden er redebon, kødet er skrøbeligt, og evig troskab til skrævet i den hjemlige kane er en by i Rusland. Alt skal prøves - livet er så kort, døden er så lang og hvem siger, at den kan stå i morgen?