Der er premiere på mange danske film for øjeblikket. Så mange at filmfolk taler om, at de mange danske film kan skabe en ulig konkurrence, så nogle kan gå hen og blive Sorteper.

I forhold til de mange gode danske film, der i den senere tid har haft premiere, såsom Den skaldede frisør, Kapringen og Marie Krøyer, så bliver Hella Joof’s nyeste Sover Dolly på ryggen? måske en af taberne.

Det er en såkaldt komedie, men der er desværre ikke meget at grine af. Handlingen er overfladisk, spillet vildt overdrevet og komikken svær at få øje på.

TV-værten Anne (Lene Maria Christensen) vil gerne have et barn men ikke en mand. Hvad gør man så? Man bruger en anonym sæddonor med alle de rigtige kvaliteter - manden i hendes liv må så komme hen ad vejen.

Men den dårlige samvittighed nager hende. Hvad hvis barnet kommer til at ligne faderen for meget, og hun ikke ved noget om ham? Tænk hvis han er skrupskør og måske lider af alverdens sygdomme? Så hun beslutter sig for at finde ud af, hvem faderen er.

Det kan man imidlertid ikke få at vide, så hun må bruge et trick, der mest minder om noget fra en Olsen-banden film, for at finde frem til navn og adresse på den anonyme donor.

Så skal vi igennem en masse forviklinger, hvor Anne tror, at hendes barns far er en DAMP-præget fyr (Nikolaj Lie Kaas), der på alle måder er bindegal. Det giver så anledning til en række ”sjove” situationer overfor den den retlinede Anne. Hun vil helst skal have check på alle livets forhold.

Det kunne måske have været en sjov og bittersød komedie, men næsten alt falder til jorden i dårlig falden-på-hale komedie, der på mange måder kan minde om nogle af de dårlige Dirch Passe- film, der blev lavet i tresserne og som næsten slog den store komiker ihjel.

Nogle vil nok falde for Nikolaj Lie Kaas’ vild overdreven komik, men det redder altså ikke filmen – desværre.