25 Feb 2017  

KBH: Ingen skyer af betydning, -3 °C

Kapitalismen skaber flygtninge

Flygtningedebatten

Kapitalismen skaber flygtninge

Flygtningestrømmen er den pris, menneskeheden i dag må betale for den globale kapitalistiske økonomi. Alternativet er at genopfinde kommunismen, mener forfatter Slavoj Zizek.

Slavoj Zizek fremhæver landet DR Congo som eksempel på hvordan den globale kapitalisme kan ødelægge en stat.
FOTO: Privat
1 af 1

Den slovenske Slavoj Zizek sætter i bogen "Den nye Klassekamp – De sande årsager til flugt og terror" fokus på, hvad der skaber de mange millioner flygtninge i verden i dag. Han slår en tyk pæl igennem ideen om, at det er religiøse stridigheder, der skaber krigsflygtninge og økonomiske flygtninge.

Det, der ligner etniske krige, er i virkeligheden den globale kapitalistiske funktionsmåde.

Flygtningestrømmen er den pris, som menneskeheden i dag må betale, hvis vi vil holde fast i den globale kapitalistiske økonomi, mener han. Alternativet er at regulere de fælles goder. "Da jeg var ung, eksisterede der et sådant forsøg på at regulere de fælles goder. Vi kaldte det for kommunisme. Måske skulle vi genopfinde kommunismen," siger han.

Slavoj Zizek er fra Slovenien, en del af det tidligere Jugoslavien, som NATO opdelte med krig i 1990'erne. Han er født i 1949 og er derfor vokset op med østblokken. Ifølge Wikipedia kandiderede han til præsidentposten i Slovenien i 1990. Han har nogle vigtige indspark i debatten om flygtninge.

Kapitalismen skaber sult

I bogen bliver den tidligere præsident Clinton citeret for: "Vi har alle dummet os, herunder mig selv da jeg var præsident ved at betragte fødevareafgrøder som råvarer i stedet for som en livsnødvendig ret for verdens fattige."

Ansvaret for denne politik placerer Clinton ikke bare hos enkelte stater som USA og EU, men på Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og andre internationale institutioner.

Denne politik har presset de afrikanske og asiatiske lande til at opgive statstilskud til gødning, bedre frøsorter og andre hjælpemidler. De bedste jorde blev udlagt til dyrkning af eksportafgrøder, så landenes muligheder for selvforsyning blev ødelagt.

Slavoj Zizek beskriver, at de lokale landbrug hermed blev en del af den globale økonomi. Mens afgrøder blev eksporteret, blev landmænd fordrevet ind til slumkvarterer i storbyerne og videre som immigranter/flygtninge i Europa. Sammen med kornprisernes himmelflugt har anvendelse af afgrøder til biobrændstof skabt sult i lande fra Haiti til Etiopien, skriver han.

På vej til en apartheidtidsalder

Skal vi håndtere disse problemer på en ordentlig måde, bliver vi nødt til at gå sammen i en ny og storstilet kollektiv indsats. Hverken statsintervention eller de venstreorienterede ideer om lokale, selvstændige organisationer kan løse det, siger han i kapitlet "Flygtningenes politiske økonomi".

Hvis vi ikke løser dette problem, er vi på vej ind i en ny tidsalder, en apartheidtidsalder. Dem, der er indenfor, lever i overflod af fødevarer og energi, og dem, der er udenfor, lever konstant i kaos, sult og permanent krig.

Spillefilmen Elysium med Matt Damon viser meget godt, hvordan denne verden kan se ud i år 2154. Her består kloden af slumkvarterer med mennesker blandet fra hele verden og virksomheder, der bruger mennesker som "brug og smid væk"-arbejdskraft.

Samtidig bor de rige på en "rumstation" lige uden for kloden, hvor de lever i overflod med alt tænkeligt moderne udstyr og et sundhedsvæsen. En god film.

Men vi behøver ikke at gå helt frem til 2154 for at opleve denne opdeling af verden. Vi har i dag både i Danmark og globalt en klasse af mennesker, der lever i deres eget parallelsamfund og ikke aner, hvordan de fleste mennesker lever.

Kapitalismen skjules som etniske krige

Slavoj Zizek fremhæver landet DR Congo som eksempel på, hvordan den globale kapitalisme kan ødelægge en stat. DR Congo er et af de lande i verden, der har flest mineraler i jorden: coltan, diamanter, kobber og guld.

FN konstaterede i 2001, at konflikten i dette land drejede sig om adgang til og kontrol af og handel med disse mineraler. Det, der ligner etniske krige, er i virkeligheden den globale kapitalistiske funktionsmåde, mener Slavoj Zizek.

DR Congo er delt op i områder styret af lokale krigsherrer, der hver har kontakt til et udenlandsk selskab eller koncern, der står for at praktisere minedrift. "Glem alt om lokalbefolkningens brutale tilbøjeligheder. Tag i stedet de udenlandske højteknologiske virksomheder ud af ligningen, og hele fortællingen om etniske fejder, der næres af gamle lidenskaber, falder fra hinanden", indvender Zizek og uddyber: "Det er her, vi må begynde, hvis vi for alvor ønsker at yde et bidrag til at modvirke strømmen af flygtninge fra de afrikanske lande."

Vil du se en god film om kampen om mineraler i Afrika, så skal du se filmen Bloddiamanter. Leonardo DiCaprio spiller en lejesoldat, der er involveret i krigen om diamanter i Sierra Leone, Vestafrika. Filmen viser, hvordan rige mennesker og virksomheder i Europa har store interesser i krigen om mineraler.

Hvem skaber fejlslagne stater

De fleste flygtninge i verden kommer fra, hvad Slavoj Zizek kalder "fejlslagne stater", hvor de lokale myndigheder er sat ud af kraft som i store dele af Syrien, Libanon, Irak, Libyen, Somalia, DR Congo...

Det er ikke kun resultater af et lokalt fænomen, men et resultat af international økonomi og politik. Her citerer Slavoj Zizek oberst Gaddafi for at sige, lige før han blev myrdet af NATO:

"Nu skal I høre her, I NATO-folk. I bomber den mur, der stod i vejen for afrikansk migration til Europa og i vejen for al-qaeda-terrorister. Den mur var Libyen. Nu ødelægger I den. I er idioter, og I kommer til at brænde i helvede af tusindvis af indvandrere fra Afrika."

En NATO-krig, der fik opbakning fra store dele af venstrefløjen, på et tidspunkt hvor Danmark havde en SF-udenrigsminister.

Flygtninge skaber kultursammenstød

Slavoj Zizek ser et problem i, at de fleste flygtninge kommer til Europa fra en kultur, der vanskeligt kan forenes med vesteuropæiske menneskerettigheder. Her er en af bogens store svagheder, for hvad så? Zizek rejser en masse spørgsmål, men svarene er uklare. Han advarer os imod at blive fanget i et venstreorienteret spil om, hvor meget tolerance vi har råd til.

Han beskriver flere steder i bogen konflikten mellem flygtningenes kultur og Europas kultur. Hvor meget kan forskellige kulturer leve side om side med den måde, hvorpå vi lever i Europa? Skal vi acceptere, hvis de ikke vil sende deres børn i skole? Hvad med tvangsægteskab? Hvis kvinder tvinges til at gå med slør? Han har et helt kapitel om, at de venstreorienterede må gøre op med deres egne tabuer omkring flygtninge.

"Hvad nu hvis vi ved at lære dem (flygtningene.red.) at kende oplever, at de nok kan være mere eller mindre som os – utålmodige, voldelige, krævende – men derudover også indgår i en kultur, som ikke vil acceptere mange af de ting, vi selv opfatter som selvindlysende?"

Slavoj Zizek ser flere problemer ved, at vi modtager flygtninge fra en anden kultur. Han undres samtidig over, at de mere velstående lande i Mellemøsten ikke tager imod flygtninge, selv om deres kultur er meget ens. Lande som Saudi-Arabien, Kuwait, Qatar og Forenede Arabiske Emirater tager stort set ingen flygtninge, selv om de er nabolande til krigszonen.

Der skal radikale forandringer til

Hvad stiller verden op med alle disse millioner af flygtninge? Slavoj Zizek kan ikke støtte hverken højrefløjen med deres mur omkring Europa eller venstrefløjen med deres åbne grænser. Slavoj Zizek vil oprette såkaldte modtagecentre tæt på krigszonen i Tyrkiet, Libanon samt ved den syriske og den nordafrikanske kyst.

Her skal de registreres og scannes, og de, der kan få asyl, skal transporteres til Europa. Her skal de igen fordeles i de europæiske lande, hvor kriterierne for at tage imod og genbosætte dem skal formuleres klart. Og de enkelte landes kapacitet til at rumme flygtninge skal imødekommes, skriver Zizek.

Da jeg var ung, eksisterede der et sådant forsøg på at regulere de fælles goder. Vi kaldte det for kommunisme.

Men hvad så hvis de europæiske lande ikke vil modtage flygtninge? Det er virkeligheden i dag. Hvad med de millioner der ikke opfylder kravene til at få asyl? Det har han ingen løsning på. Og der er måske heller ingen løsning?

Det sværeste i hele spørgsmålet om de mange flygtninge og den vigtigste opgave, mener Slavoj Zizek, er at gennemføre de radikale forandringer, der kan ophæve selve de betingelser, der skaber flygtninge. Den egentlige årsag til flygtninge er selve nutidens globale kapitalisme. Får vi ikke rettet op på disse misforhold, vil indvandrere fra Grækenland og andre europæiske lande snart kunne slutte sig til de afrikanske flygtninge, forudser han.

Slavoj Zizek skriver ikke til folk flest

Bogen "Den nye klassekamp – De sande årsager til flugt og terror" faldt jeg over ved en af mine arbejdskammerater, der var ved at læse den. Vi havde i forvejen diskuteret kommunisternes flygtningepolitik ud fra indstik i Arbejderen.

Derfor var det oplagt, at den bog skulle jeg læse. Men som min arbejdskammerat siger, da jeg skriver til ham, at forfatteren er svær at forstå: – Ja, han kommer vidt omkring, er lidt lang i spyttet og uklar. Det er nok noget, man lærer på universitetet!

Det er for mig at se underligt, at en marxist sender en bog på gaden, der ikke er skrevet til at kunne læses af folk flest. Flere kapitler om kultursammenstød i Europa og venstrefløjens holdninger er meget svære at læse og flere gange direkte uforståelige. Men Slavoj Zizek har sine lyse øjeblikke, hvor han skriver til andre end sine "venner" på universitetet.

12. jan. 2017 - 08:20   19. jan. 2017 - 15:54

Bøger

Per Nielsen
Anmelder
3

Slavoj Zizek. Den nye klassekamp. De sande årsager til flugt og terror.

Slavoj Zizek er fra Slovenien, en del af det tidligere Jugoslavien, som NATO opdelte med krig i 1990'erne. Han er født i 1949. Ifølge Wikipedia kandiderede han til præsidentposten i Slovenien i 1990.

Informations Forlag.

Annonce