14 Dec 2017  

KBH: Spredte skyer, dis, 2 °C

Himmelsk stemme med et budskab

Tori Amos imponerede

Himmelsk stemme med et budskab

Tori Amos er blevet mere politisk, og hun fascinerede med sin længselsfulde stemme og poetiske sangtekster under koncert i Danmark.

"Your mind has been divided from your soul", synger Tori Amos om sindsstemningen i USA efter valget af Donald Trump.
FOTO: Eric Skiff © (CC BY 3.0)
1 af 1

Tori Amos fra USA er altid spændende at lægge øre til.

Både fordi den over 50-årige sanger har en stemmepragt, der bestemt ikke lyder som andres, og fordi hun er blevet mere politisk på sine seneste udgivelser, senest "Native Invader" fra 7. september.

Klangene snoede sig blidt om hjerterne og kærtegnende dem varsomt.

Til koncerten i lørdags i DR's koncerthus beviste Amos begge dele, selv om den uforudsigelige og kompromisløse sanger denne aften havde valgt vidt forskellige numre fra sit omfattende bagkatalog.

"Native Invader" giver nogle drøje hug til USA's præsident Donald Trump og hans angreb på indianerstammer med diverse olierørsledninger gennem reservater.

Vi fik åbningnummeret "Reindeer King" fra Native Invader. Her beskriver Amos, hvis oldemor var fuldblods cherokee-indianer – sindsstemningen i USA efter Trumps valg, der har delt nationen og betydet had: "Your mind has been divided from your soul", synger hun.

Desværre fik vi ikke sangene "Broken Arrow" og "Up the Creek", der er mørke, funky protester mod hvidt overherredømme og (Trumps) klima-blindhed. Men pyt.

Det gevaldig henrevne publikum elskede alligevel hendes sæt, der udmærkede sig ved sangen "Crucify" med det catchy omkvæd.

I sangen "God" fra 1994, der er et opgør mod moderes kristne opdragelse, synger hun lakonisk: "God, sometimes you just don’t come through”.

Det er vanvittigt flot, at Amos kan tryllebinde en hel koncertsal alene med sin stemme, klangen fra Bösendorfer-flygelet og de to keyboards samt et uforudsigeligt sæt fra 25 års karriere.

Hun blander sine melodiske raffinementer med fantastisk lyrik og sammensmelter det personlige, poestiske med det politiske.

Amos har optaget og udgivet 13 studiealbums og solgt millioner over hele verden siden starten af 90'erne.

Hendes stemme og klangene fra musikinstrumenterne snoede sig blidt om hjerterne og kærtegnende dem varsomt.

Hundrede publikummer – absolut dedikerede fans – hoppede spontant op til scenekanten under de tre sidste numre og vuggede frem og tilbage, som var de i trance.

Vi ses til næste koncert.

26. sep. 2017 - 13:10   11. okt. 2017 - 11:03

Scene

Anders Fenger
Anmelder
4

Tori Amos

23. september

DR Koncerthuset

 

Annonce