29 May 2017  

KBH: Spredte skyer, 14 °C

Forholder sig ikke til nutidens ulighed

Ny teoretisk bog om socialisme

Forholder sig ikke til nutidens ulighed

Honneths grundlæggende påstand er, at den socialistiske idés manglende gennemslagskraft i forhold til det moderne menneske skyldes en forældet tankebygning, der binder ideen til industrialismens tidsånd og kultur.

"Socialismens idé" af den tyske filosof Axel Honneth (f. 1949) er udkommet på dansk i dette forår.
FOTO: Wikimedia Commons.
1 af 1

Den tyske filosof Axel Honneth (f. 1949) forsøger med denne bog at "aktualisere socialismens idé". Et sådant initiativ kan kun bifaldes af os, der er en del af et næsten forsvindende politisk mindretal, der arbejder for et socialistisk perspektiv på samfundsudviklingen lokalt og globalt.

...man kan med rette kritisere Honneths teori for ikke at forholde sig til den globaliserede kapitalisme med dens galopperende ulighed...

I bogens fire kapitler og i alt 170 sider føres den vedholdende læg-læser, den stædige studerende og/eller universitetslæreren gennem et teoretisk projekt, der har til formål at påvise og herefter korrigere de efter Honneths opfattelse overordnede teoretiske fejltagelser, som de klassiske socialistiske teoretikere begik.

Kritik af Marx og Engels

Ifølge Honneths læsning begår disse tænkere fra Owen, Fourier, Saint-Simon, Proudhon til og med Marx og Engels den fejl at lade (klasse)kampen i den økonomiske sfære, herunder ufriheden i produktionen og modstanden mod den selviske individualisme i markedet, være determinerende for socialismens endemål: "den sociale frihed". Denne teoretiske fejltagelse gør, at socialismen som idé ikke har nogen appel til, borgeren, personen, individet i det nuværende post-industrielle samfund.

Honneth fører os gennem en selektiv læsning tilbage til "den oprindelige idé om socialisme", som på trods af de klassiske teoretikeres forskelligheder i tid, sted, teoretisk fokus og abstraktionsniveau alligevel bliver formuleret i bestemt form. Fællesnævneren er "ophøjelsen af revolutionen til social frihed". Denne og andre pointer lader sig dog kun analysere frem, fordi Honneth gennem hele bogen argumenterer på et højt forfinet abstraktionsniveau.

Manglende gennemslagskraft

Det er Honneths grundlæggende påstand, at den socialistiske idés manglende gennemslagskraft i forhold til det moderne menneske (igen en abstraktion) skyldes en forældet tankebygning, der binder ideen til industrialismens tidsånd og kultur.

Selvom der ikke skal "herske nogen tvivl om, at det kapitalistiske marked i vore dage frembyder et billede, der i et og alt synes at være sammenfaldende med alle de udviklingstendenser, Karl Marx forudså" (s.108), så skulle Marx ikke have forfaldt til "økonomisk fundamentalisme", men tænkt mere ud af boksen og også have reflekteret emancipationen/social frihed i forhold til "sfæren for personlige relationer" og "sfæren for demokratisk viljedannelse".

Teori og praksis

Honneths fundering som "anerkendelsesteoretiker" viser sig i hans teoretiske tilgang til socialismens idegrundlag og bud på en fornyelse gennem en "demokratisk livsform": "(Med dette overblik over, hvad ideen om en demokratisk livsform alt i alt indebærer, har vi naturligvis også besvaret spørgsmålet om), hvem en fornyet socialisme skal betragte som adressater for sin opfordring til at videreføre den allerede påbegyndte udvidelse af vores sociale friheder ad eksperimentets vej – nemlig de borgere, der er forsamlet i en demokratisk offentlighed, og som via en tilskyndelse til en ny form for handlen kan bringes til at rydde de sidste barrierer for realiseringen af et tvangfrit samvirke i alle centrale samfundssfærer af vejen" s. 171-172. Lyder både som Alternativet og lidt Enhedslisten.

Bogen kommer ikke rigtig ind på, hvordan den nødvendige politikudvikling skabes...

Det er det tætteste Honneth kommer på en konkretisering af forholdet mellem teori og praksis. I Honneths fornyelse (som han også kalder den reviderede eller den nuværende socialisme) spiller sociale bevægelser en underordnet rolle, mens det nærmest sokratiske individ, der handler ud over sin egen interesse sammen med ligesindede, bliver kernen i fornyelsesprocessen.

Bogen kommer ikke rigtig ind på, hvordan den nødvendige politikudvikling skabes, men man fornemmer en slags ledelse, der regulerer de centrale samfundssfærer på baggrund af moralsk konsensus.

For abstrakt

Hvor man med rette kan problematisere Marx’s teori om, at kapitalismens kriser automatisk leder til kapitalismens undergang, så kan man med rette kritisere Honneths teori for ikke at forholde sig til den globaliserede kapitalisme med dens galopperende ulighed i indkomster og muligheder, den liberale parlamentarisme og ikke mindst den accelererende ødelæggelse af klodens naturgrundlag. Denne kontekst kan tilsyneladende ikke rummes i teoriens abstraktionsniveau.

Men al konstruktiv socialismedebat bør hilses velkommen. Bogen med dens mangler kan måske bruges som ansats til en diskussion af, hvordan vi skaber et nyt socialistisk perspektiv på ruinerne af sovjetkommunismen og socialdemokratiernes knæfald for neoliberalismens økonomiske fundamentalisme.

11. maj. 2017 - 07:00   11. maj. 2017 - 07:44

Bøger

Allan Vokstrup
Anmelder
3

Socialismens idé – forsøg på en aktualisering. Af Axel Honneth. Hans Reitzels Forlag. 192 sider. Pris: 200kr.

 

Annonce