23 Aug 2017  

KBH: Ingen skyer af betydning, 11 °C

Foran i rummet men bagefter på Jorden

Sommerens hjemmebio

Foran i rummet men bagefter på Jorden

Rumkapløb med mangel på menneskelighed ved Jorden. Nåede du ikke at se filmen Hidden Figures i biografen, er den nu udkommet på DVD og Blu-ray.

Taraji P. Henson som Katherine Johnson, den ene af tre farvede kvinder, der møder op som supermatematikere hos NASA, hvorefter der er dømt koldkrig på arbejdspladsen.
FOTO: Twentieth Century Fox Home Entertainment
1 af 1

Rasende intelligente matematikere søges til problemknusning i rumkapløbet, siger NASA. Året er 1961, og tre farvede kvinder møder frem. Derefter er der dømt kold krig på arbejdspladsen. Nåede du ikke at se filmen Hidden Figures i biografen, er den nu udkommet på DVD og Blu-ray.

Uanset om man kunne lide Sovejetunionen eller ej, var landet foran i kvindefrigørelseskapløbet.

De tre kvinder, Katherine Johnson, Dorothy Vaughan og Mary Jackson, var alle tre rasende dygtige matematikere, der kunne klare analytisk geometri uden computer. IBM’eren var først under opbygning i 1961, mens kvinderne og en stor stab af mestendels hvide mænd og få kvinder forsøgte at regne ud, hvordan man fik astronauten John Glenn ud i rummet.

Der er mange interessante problemstillinger i denne film. Hvordan bliver sorte og farvede accepteret i en verden for rumkapløb, når der er raceadskillelse på toilettet, ved kaffemaskinen ved tavlekridtet og på at underskrive rapporter? Vi er i Sydstaternes USA med raceadskillelse og borgerrettighedsbevægelser.

Hvis bare topposterne bliver besat af kvinder, så smitter det af nedad, er også en vigtig diskussion i filmen, men ikke udtalt. I nutidens USA er der dog stadig flest sorte i fængslerne og i de dårligste jobs.

Hidden Figures, som både kan betyde "skjulte tal" eller "skjulte personer", er baseret på en rigtig historie. Men inden i den virkelige historie fra USA, er en anden virkelig historie, som ikke bliver foldet ud. Uanset om man kunne lide Sovejetunionen eller ej, var landet foran i kvindefrigørelseskapløbet. Og i racefrigørelsen, hvis man kan kalde det sådan.

Alligevel vælger USA, at verdensrummet skal udforskes, mens man stadig halter bagefter nede på Jorden, hvad angår menneskelig udvikling.

Der kan ikke være nogen tvivl om, at filmen Hidden Figures er mest henvendt til den amerikanske befolkning, men se den alligevel. Filmen skifter fra en sort/hvid betragtning til at rumkapløbet bliver i hele nationens interesse. Sådan er nogle amerikanske film. Men der bliver sagt mange andre interessante ting: Frihed gives ikke til de undertrykte…

 

 

05. jul. 2017 - 11:10   05. jul. 2017 - 14:04

Film

Karin Busk
Anmelder
4

Hidden Figures. Instruktør: Theodore Melfi. Udkommet på DVD, BD og Blu-ray. Kan købes i forretninger og lejes digitalt.

 

Annonce