20 Jun 2018  

KBH: Overskyet, 14 °C

Et ærligt og kærligt portræt af John Mogensen

Bornedals film

Et ærligt og kærligt portræt af John Mogensen

"Så længe jeg lever" viser på en gang både den eksakte historie om sangeren John Mogensen, og hvad det vil sige at ramme den folkelige stemme.

Skuespilleren Rasmus Bjerg er intet mindre end formidabel i hovedrollen som John Mogensen i Bornedahls film.
FOTO: Julie Vrabelová
1 af 1

Filminstruktøren Ole Bornedal har  skabt en meget bevægende og helstøbt film om sangeren John Mogensen. Et ærligt og kærligt portræt af et menneske.

En trist historie om et på mange måder ensomt og individualiseret menneske, der ramte og stadig rammer mange med sine tekster.

Med tætte nærbilleder, ind imellem slørede, fører filmen os igennem John Mogensens liv med op og nedture. Om historien holder sig til sandheden ved jeg ikke. Jeg kender kun John Mogensen fra min barndoms lydkulisse og jukebokse på værtshuse. Men filmen har en autentisk tone. Her vises livet råt for usødet. Den voksne Mogensen er et buldrende perfektionistisk kraftværk, der dulmer uro, angst og higen efter anerkendelse med alkohol i store mængder.

Her bliver filmen også et rammende billede af dansk kultur. Den indgroede kultur med alkohol i store mængder, det romantiserede billede af værtshuset og den folkelige nerve, der kan rammes klokkerent af en musik. Det kunne John Mogensen, det kunne Gasolin, det kan Kim Larsen og mange mange flere.

Jagten på en mening og et udtryk

Det med at ramme en folkelig stemme med musik, er ikke et dansk fænomen, men et kulturfænomen der op gennem 1900-tallet tog fart i den vestlige verden og kunne lade sig gøre via massemedier, radio og musikindustri. Men et nyere fænomen i menneskets historie. Bornedals film viser på en gang den eksakte historie om sangeren John Mogensen, men også historien om den danske version af kulturfænomenet især gennem 60´erne og 70´erne. Set gennem John Mogensens kamp med forskellige musikgenrer, i jagten på en mening og et udtryk der rammede ham selv og den verden han så, ind.

Skuespilleren Rasmus Bjerg er intet mindre end formidabel i hovedrollen. Alene på grund af hans præstation, er filmen værd at se. Han er modig nok til at være grim, ussel og al al for meget. Den ærlighed fremelsker paradoksalt nok sympati og kærlighed til figuren John Mogensen.

Situationer, stemninger og følelser.

Det er en uhyre gennemført film. Det viser sig især i skildringen af scenarierne omkring den altdominerende hovedrolle. Her er høj kvalitet i spil, dramaturgi og historie. Vi møder den legendariske sangkvartet Four Jacks, Johnny Reimar, Jørn Hjorting, Erhard Jakobsen, Gustav Winkler og mange flere autentiske figurer fra John Mogensens historie. Velspillede og veludført i spil og manuskript.

Det med at ramme en folkelig stemme med musik, er ikke et dansk fænomen, men et kulturfænomen der op gennem 1900-tallet tog fart i den vestlige verden.

Ved siden af  Rasmus Bjergs voluminøse rolle, yder skuespiller Helle Fagralid en smuk præstation som John Mogensens kone Ruth, der må stå model til mandens enorme turbulens.

Som kun 48-årig dør John Mogensen. En trist historie om et på mange måder ensomt og individualiseret menneske, der ramte og stadig rammer mange med sine tekster. Tekster, der fremstår folkelige, med genkendelige menneskelige situationer, stemninger og følelser.

14. mar. 2018 - 14:30   19. mar. 2018 - 11:49

Film

Nick Bruun
Anmelder
5

Så længe jeg lever. Instruktør og manuskriptforfatter: Ole Bornedal. Har haft premiere.

Annonce