Kan stand-up komikere være seriøse? Skal de? Anders "Anden" Matthesens søgen efter sig selv i "Anders" rejser flere spørgsmål, end det besvarer, og det må være en sag for de alvorlige.
Anders af Anders Matthesen. Instruktion og scenografi: Cemille Rosenberg og Anders Matthesen. Falkonér Salen, Frederiksberg, derefter turné, se mere på www.anden.dk
Et gammelt japansk ordsprog siger, at hvis du ejer mere end syv ting, så ejer tingene dig. Danmarks mest drengerøvede stand-up komiker Anders "Anden" Matthesen tager konsekvensen og ransager 37 års livsbagage i sit nye show "Anders".
Først smider han ud blandt tilværelsens mange overflødige dingenoter fra den enorme lastvogn, der fylder godt på Falkoner Salens scene. Så går han den anden vej og gemmer netop de syv ting, han dårligst kan undvære. Men kan man omdefinere sit liv - slippe etiketten som den rapkæftede øl-fisse-og-hornmusik komiker "Anden"? Er der et liv efter det skraldende grin?
Lad det være sagt med det samme. Anders Matthesen er en knaldhamrende dygtig scenekunstner. Skam få den, der tænker ilde derom. Og nej, der er ikke skyggen af politik i hans nye show. Ikke den bittelille mindste joke om Helle og Villy og alle de andre på Christiansborg.
Bortset fra diverse underlivsvitser og et par kraftige, kærlige hip til kolleger som Heick'erne, Mick Øgedahl og Casper Christensen afsøger Anders Matthesen i "Anders" udelukkende sit eget univers, uden at være specielt tilfreds med det, han finder. Der er lissom heller ikke rigtig noget at være politisk over.
I fuld overensstemmelse med livsstilsmagasinernes succeskriterier og de kvindelige bloggeres tidsånd er "Anders" en voksen og følsom faders og kunstners kontante selvopgør, en kortlægning og refleksion over tilværelsen på vej mod midtvejskrisen. Det kunne være så klistret, så scenen var blevet ubrugelig på grund af smeltede skumfiduser, men det lykkes, fordi manden guddødemig vælger at være alvorlig. Altså, rigtig alvorlig, som i ærlig, kærlig, hjerte og smerte.
Mens Anden således blæser på al stand-up kotume og smider dunene foran den fyldte sal, bliver der helt stille. Mennesket Anders Matthiesen står lyslevende frem med sin brændende fortid og syv små ting i en lille hvid papkasse. Dét rykker, fordi et er ægte.
På scenen står en klovn under vejs med sig selv tilbage, afklædt, sårbar, næsten patetisk. Hvad skal man sige til alvorlig stand-up? Hvad med "boller fra Anders"? For når enden er god, er alting god. Vil du ha' andesteg eller 100 stærke? som Storm P. spørger i "Mit navn er Nok". Det grinte man af dengang.
